WordPress 4 Business

Wiki

Her finder du hjælp, guides, vejledninger, tips, tricks og meget mere både til wp4u og til WordPress generelt. Alle indlæg er skrevet af professionelle udviklere.

 

Brian Andersen

Generel computernørd. Ekspert i HTML, CSS, Javascript, jQuery, SQL, PHP, WordPress, Linux, Cloud teknologier, AI mm. Elsker at lave perfekte systemer 🙂

Betingelser for brug af wp4u

Som med alle andre websystemer, er der altid nogen der vil forsøge at misbruge det. wp4u er oprindeligt bygget som et hyggeprojekt af undertegnede, men jeg har nu valgt at lade alle jer andre bruge det også, jeg gider dog ikke have at systemet bliver misbrugt, derfor bliver vi nødt til at sætte nogle regler for brug. Overtrædes reglerne bliver siden øjeblikkeligt lukket!

Indhold

Indholdet på en hjemmeside på wp4u skal overholde følgende kriterier:

  • Alt indhold skal være Dansk, Engelsk, Svensk eller Norsk.
  • Ingen religiøse eller racistiske sider.
  • Ingen politiske sider.
  • Ingen pornografi.
  • Ingen form for had sider.
  • Ingen udstilling af personer ud over ejeren selv.
  • Sider skal selvfølgelig overholde dansk og europæisk lovgivning.

wp4u forbeholder sig retten til at slette en hvilken som hest side, vi ønsker. Har du indhold du mener der er på grænsen, så spørg i forummet før du laver din side.

wp4u er tiltænkt almindelige brugere der vil lave en blog, mindre virksomhedsside, foreningsside, studieside eller, hvad man nu kan finde på af formål, der ikke støder andre. Alt andet vil blive slettet!!! Og du vil blive bannet for evigt!

Kvoter

wp4u er tiltænkt alle almindelige hjemmesider, og ikke store blogs, multinationale sider o.s.v. Derfor er der kvoter der skal overholdes, for wp4u kan forblive gratis for alle. Kvoterne er sat højt nok til alle almindelige sider aldrig vil være i nærheden af at nå dem.

  • Du er som udgangspunkt begrænset til 100mb disk plads til mediefiler. Det giver dig plads til ca. 150 billeder i 2000x2000 pixels opløsning i perfekt kvalitet. Serveren skalerer og komprimerer selv billeder ved upload, så det skal du ikke tænke på. Hvis du før upload selv skalerer billeder til max 1000x1000 (hvilket er rigeligt for f.eks. en blog) har du plads til ca. 600 bileder. Der vil på et tidspunkt komme mulighed for at tilkøbe mere serverplads. Det står dig frit for at lægge dine billeder et andet sted på nettet, som f.eks. Google Drive eller Dropbox, og bare linke dem ind på siden… Den besøgende kan ikke se hvor billederne kommer fra.
  • Du kan max. have 100.000 sidevisninger om måneden. Når du denne kvote tager vi kontakt til dig, og vi aftaler en løsning. Alt efter hvilken type side du har bygget, kan det sagtens være, at du kan blive på wp4u, det kommer helt an på hvor meget serverkraft din side kræver. I værste fald får du en zip fil med din side udleveret, som du kan installere på en almindelig webserver, eller du kan betale os for at gøre det (bemærk at det kræver lidt teknisk viden for at flytte siden, samt at du kan få udgifter til at købe licenser til software brugt på din side). Der vil på et tidspunkt også komme mulighed for at tilkøbe ekstra sidevisninger.

Plugins

Det er kun muligt at installere de plugins på din side, som er distribueret via wp4u. Der findes pt over 60.000 plugins på WordPress.org. Langt de fleste er dårligt programmeret, og smadrer i et eller andet niveau brugernes sider. Vi udvælger de plugins der skal være tilgængelige på wp4u, og de bliver valgt ud fra en overvejelse om hvad folk generelt har brug for, og hvor godt pluginet er lavet. Mindre plugins vil aldrig blive godkendt, og plugins der sløver siderne på wp4u, vil blive fjernet med det samme. Udgangspunktet er, at vi finder det bedste plugin til en given opgave, og gør det tilgængeligt for alle.

Var denne Wiki nyttig for dig? Hjælp os med at blive bedre… 0 votes, average: 0,00 out of 50 votes, average: 0,00 out of 50 votes, average: 0,00 out of 50 votes, average: 0,00 out of 50 votes, average: 0,00 out of 5 ( Log ind for at rate )

0 kommentarer

Indsend en kommentar